Menu
Forside
Aktiviteter
Hundetræning
Riffelskydning
Flugtskydning
Jagthornsblæsning
Bestyrelsen
Vedtægter

Antal besøg: 226492
Hundetræning

At få hund er ikke bare at købe og så tro, at nu har man en hund i mange år til fælles glæde. Fælles glæden i familien er først, når der er lagt en opdragelsesplan for hunden.

Retningslinie for denne del skal nøje overvejes, så alle i familien er enige om, hvordan det hele gribes an. Det kan være, hvor hunden må være, hvornår den skal spise og motioneres.

Aktiveringen af hunden kan Røddingegnens Jagtforening være med til at styrke. I foråret afholdes der kursus i træning af hund og fører. Det er ikke lige meget, hvad der skal siges til hunden. Det kan føreren ikke selv høre, men ved at komme til træningen, vil dette kunne rettes. I vores forening er der uddannede instruktører, der meget gerne vil lære fra sig og øse af deres viden omkring hundeopdragelse/instruktion. Det at have en hund skulle gerne være en god oplevelse for både hund og fører. Uanset om hunden skal bruges som jagt-, vagt- eller familiehund. 

Der undervises i fordressur og apportering, med mulighed for at gå videre til udvidet apportering.

Tidspunkterne for træning og sted kan læses på aktivitetssiden og vil blive vist i Ny Tirsdag (lokalugeavisen).

Er der spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Søren Roloff på tlf. 40263942
eller mail roloffskovogland@gmail.com.
 
Alle er velkommen til hundetræning uanset hunderace.